Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Nørre Vedby Skole- & Børnehus
Mobil menu

Profil af skolen

Skolens profil…

Nr. Vedby skole & Børnehus er karakteriseret som en såkaldt ”Landsby-ordning” i den forstand at områdets vuggestue, børnehave, SFO, folkeskole og specialskole for elever med autisme, er slået sammen til ét. En fælles institution, med fælles værdigrundlag, vision, bestyrelse og ledelse. Dette for i så grad som muligt at sikre en rød tråd i barnets liv: fra 3 års alderen, op igennem de første indskolings år – og langt ind i teenageårene.

Vi har en stærk tro på at vi kan skabe sammenhænge, og at alle hos os kan føle sig set, mærket - og blive taget alvorligt! Det gør vi blandt andet ved at være fokuseret på formålet med vores opgave, defineret i vor egen Vision og Mission:

VISION

Nørre Vedby Skole & Børnehus vil give alle børn – uanset forudsætninger – det bedste grundlag for at klare sig godt i livet.

MISSION

Nørre Vedby Skole & Børnehus er en institution, som består af vuggestue, børnehave, skole, autismeafdeling samt fritidsordning. Vi har et stærkt engagement i børnene, solid forankring i vores værdier og et tæt samarbejde med lokalsamfundet. Herigennem danner vi fundamentet for det enkelte menneskes alsidige udvikling og positive tilgang til livet.

For os er vore værdier ikke blot ord på et stykke papir; men begreber vi ansættes til, står op for, udlever på skolen og er kendte for:

                                                     Udvikling – Fællesskab - Glæde og Mangfoldighed

Vi forventer af os selv og hinanden – men også af dig – at disse 4 værdier er grundlaget i vores samarbejde. At alle fælles beslutninger og prioriteringer kan ses i lyset af disse. Det er dem der sikrer vore børn og unge den ”Nr. Vedby´ske ånd”!