TIL ALLE FORÆLDRE: Husk, vi har stadig nødpasning til jeres børn
Indtil daginstitutionerne og skolerne kan åbne igen, har vi fortsat åbent i vores nødpasningsordninger som hidtil. Hvis du har brug for nødpasning, skal du henvende dig til lederen af dit barns dagtilbud eller SFO.
Vi forventer meget snart at kunne melde ud til alle forældre, hvornår vi er klar til at åbne dagtilbud og skoler igen. Vi åbner ikke før, forholdene for børn, elever og medarbejdere lever op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Forældrene vil få direkte besked via AULA, NemBørn eller dér, hvor man plejer at kommunikere med sit barns dagtilbud eller skole.